|
|
Generel beskrivelse
Gennem brug af genetiske markører er det nu muligt at identificere specifikke gener i forædlingsmaterialet, som enten ikke kan eller kun vanskeligt kan påvises. Som eksempel kan et meget effektivt sygdomsresistensgen, der er vanskelig/umulig at påvise gennem en biologisk test, identificeres ved hjælp af DNA-markører. Med denne teknologi er det endvidere muligt at få et unikt fingeraftryk (”fingerprint”) af de enkelte sorter. Denne information kan anvendes til vurdering af bl.a. sortsrenhed samt som et redskab til at udvælge lovende sorter til det videre krydsningsarbejde.
"Fingerprint" af bygsorter
Sejet Planteforædling har implementeret denne teknologi i forædlingsarbejdet for yderligere at kunne målrette og fremskynde forædlingen af nye og gode sorter af byg og hvede. Sorter der er velegnede til dyrkning , ikke alene i Danmark men også i andre dyrkningsområder.
| | | |